23 hilsner fra publikum

Oplevelser, der bliver siddende

Læs besøgendes refleksioner efter Abduls foredrag. Har du selv været med, er du meget velkommen til at sende en hilsen.

Hjalte

Abdul er virkelig en god mand. Fantastisk oplæg selv for en efterskoleelev 🙂

Maja

Kære Abdul Det har været det spændeste foredrag jeg har været til. Din historie var så spænende og vild og hører om og jeg er virkelig glad for vores klasse fik den her mulighed.

Jette

Abdul du er en fremragende formidler. Et virkeligt godt foredrag

Mogens Theisberg

Kære Abdul Tak for et spændende foredrag. Et jeg vil huske i mange år. Mvh. mogens

Inger Bang

Du er en fantastisk formidler. Dejligt at du har bevaret dit lyse side og gode humør.

Birte Kristensen

Hej Abdul, tak for dit spændende foredrag som jeg hørte d.20 april på vandrerhjemmet i Viborg. Ønsker for dig at du får dine ønsker om uddannelse og ophold her I DK opfyldt.

Inga

Tak for et fantastisk foredrag.

Julie

Fantastisk foredrag, hvor jeg fik et unikt indblik i, hvordan det var at være flygtninge. Men jeg synes, det som gør Abduls fortælling speciel, er når han deler ud af sjove og finurlige oplevelser fra, da han mødte Danmark og integrerede sig via jagt og fiskeri. Meget rørende, livsglad og inspirerende historie med en varm humor hele vejen igennem.

Dicte

Det har været medrivende, inspirerende og rørende at høre Abdul fortælle sin historie med udpluk fra da han var barn i Syrien til hvor han er den dag i dag i Danmark. Jeg oplevede hele følelsesregisteret undervejs i fortællingen og hans foredrag har givet stof til eftertanke. Tak for et spændende foredrag!

Ida Christensen

Tak for en god aften, både lærerig og underholdende :))

Samson Engelbreth

Jeg har været heldig og høre Abdul Hasans historie og rejse fra Syrien til Danmark. Det har været et opsigtsvækkende foredrag, der har givet et rørende og dybere indblik på hvordan langt de fleste flygtninges situationer ser ud. Samtidig er det fortalt på en måde hvor man tydeligt kan se hans personlige udvikling, med en enorm humoristisk sans for besøget i Danmark og danskerne. Kan ros og respekt til Abdul.

William Rasmussen

Synes det var et af de bedste foredrag, som jeg har oplevet. Måden det går fra at være hårdt og til tider ubehageligt, til at blive en masse underholdende historier omkring hans liv i Danmark, var fantastisk. Det kan virkelig godt anbefales.

Villads

Det har været en rørende og inspirerende oplevelse, at hører om Abduls liv både i Syrien og i Danmark. Hans foredrag var underholdende og gav et friskt og anderledes indblik i, hvordan det er at være flygtet til Syrien og Danmark.

Mathilde Gaardbo

Fantastisk foredrag, Abdul er en vidunderlig fortæller og hans historie er både skæg og rørende. Meget anbefalelsesværdig!

Andreas Høgh

Jeg har haft den glæde at lytte til Abdul dele sin livshistorie. Når Abdul taler om sit liv, kan man ikke undgå at blive fanget af hans autenticitet. Han udstråler en utrolig positivitet og optimisme, selv når han deler de mest udfordrende øjeblikke fra sin fortid. Ville tage til foredrag med Abdul igen, hvis jeg fik muligheden.

Emilie Ida Bødker Back

Jeg har lyttet til Abduls historie med stor fascination. Den måde Abdul fortæller om sit liv - både med alle dets grusomheder og med sit ukuelige livsmod - er meget inspirerende. Jeg kan varmt anbefale at høre et foredrag med Abdul.

Camilla Fredslund

Helt enig med de forrige anmeldelser. Abdul er en dygtig fortæller som har meget på hjerte - både ift. oplevelsen af at måtte forlade sit land, men i lige så høj grad ift. at finde sin egen vej i livet trods modgang og turde gribe de muligheder der opstår hen ad vejen. Og så har han samtidig en befriende humoristisk tilgang til sine første erfaringer med Danmark og danskerne der gør det til en fornøjelse at få lov at være med på hans personlige rejse, til trods for det dystre udgangspunkt 🙂

Jens Peter Vester

Jeg havde en rigtig god oplevelse, da jeg var til Abduls foredrag. For det første, fordi Abdul er en god fortæller, der gav et godt indblik i, hvordan det er at overleve under diktatur og borgerkrig. For det andet, fordi Abdul viser, at man med den rette, positive indstilling til tingene kan overvinde selv de største udfordringer.

Per Allan Nielsen

Vi var til foredrag med Abdul på "Posthuset" i Ryomgård i februar 2020. Jeg havde stiftet bekendtskab med Abdul på tanken i Ryomgård, hvor han gennem lang tid arbejdede og passede kiosken/forretningen, der hører til tanken. Han var også der allerede meget dygtig til at tale dansk. Det var så let at falde i snak med ham, og han vidste utroligt meget om danske forhold. Foredraget var en meget spændende og rørende oplevelse. Han fortalte stille og roligt om den frygtelige og meget utrygge tid fra borgerkrigen i Syrien, flugten og om hvordan han og hans familie senere kom til Danmark. Abdul kom også ind på, hvilke muligheder han som flygtning har kunnet afprøve, for at finde arbejde og blive integreret i det danske samfund. Det hele blev fortalt på det fineste dansk, som han havde lært på ganske få år. Han er en meget dygtig fortæller, som forstår at fange lytternes opmærksomhed med sin lune og blink i øjet. Hvis man ønsker at få indblik i hvad flygtninge fra Syrien har måttet stå igennem fra Syriens diktator og hans regime, så book Abdul til et foredrag - Det kan klart anbefales. Vi kan ikke lade være med at følge lidt med i Abduls liv, selv om vi ikke har direkte relationer til ham, men han er simpelthen så arbejdsom og iderig. Da vi i 2022 begyndte at få Ukrainske flygtninge til byen, var det helt naturligt for ham at arrangere fisketure for børnene til en nærliggende fiskesø. Abdul samlede fiskegrej m.v. ind og sørgede for, at nogen meldte sig til transport af dem. Et fantastisk stykke arbejde. Børnene og de unge mennesker fik her nogle gode oplevelser og samtidig en rollemodel, som de kunne spejle sig i. Vi håber at situationen løser sig så Abdul får mulighed for at fuldføre den uddannelse, som han indtil nu har klaret så flot. De bedste hilsner fra Nanny og Per.

Malene Altenborg Andersen

Jeg kan klart anbefale et foredrag med Abdul!!! Abdul fortæller levende og interessant om tiden før og efter han kom til Danmark. Der var sjove fortællinger, man husker, hårde historier der rammer lige i hjertet og en stor beundring af en dreng- der nu er blevet en mand der er nået så langt.... og stadig har store ambitioner og mål i livet. Jeg er blevet meget klogere på, hvad Abdul kommer fra og hvad der er vigtigt ved at starte forfra i et nyt land. 10/10 stjerner herfra

Kristian Bang

Det er meget spændende at lytte til Abduls fortælling om, hvordan det er at vokse op under et totalitært styre i Syrien. Abdul formidler levende, hvordan det er at leve i et land, der er i krig, om forfølgelse og frygten for at sige eller gøre noget forkert samt risikoen for at miste sin familie, venner eller sit eget liv. Han deler også sin oplevelse af at være flygtning og starte helt forfra i et fremmed land. Jeg kan varmt anbefale at booke Abdul til et foredrag!

Peer Jensen

Det har været interessant at høre hans beretning, den er tankevækkende og jeg er glad for den opvækst jeg har fået, fremfor den han har haft.

Rahima Abdullah

Et foredrag med Abdul er en fantastisk givende oplevelse og kan varmt anbefales. Han fortæller ærligt og ligefremt om sin opvækst i Syrien, om krigen, der tvang ham på flugt, og om at lande og finde fodfæste i fredelige, demokratiske Danmark. Abdul er utroligt god til at målrette sit foredrag; Uanset om han taler til voksne eller teenagere, har han sit publikum med sig hele vejen. Sæt god tid af til spørgsmål, for dem kommer der mange af. Abduls historie minder om, at en venlig modtagelse og forståelse gør en verden til forskel for de mennesker, som samfundet under ét betegner som flygtninge, men som jo hver især er mennesker med unikke historier og baggrund, der har trodset mange farer, for at kunne leve i fred og frihed i Danmark.

Del din oplevelse

Skriv i gæstebogen

Din hilsen sendes til godkendelse, før den bliver offentliggjort.