Mit livs rejse

Book Abdul

Om Abdul Hasan

Fra en barndom præget af krig til et dansk liv bygget på nysgerrighed, gåpåmod og en særlig næse for muligheder.

Abdul Hasan i en tom foredragssal

En ung mand i et nyt land

Abdul kom til Danmark som 17-årig. En kold januar måned steg han ud af flyveren i Tirstrup Lufthavn sammen med sin far og sine to søstre. Abduls mor ventede på dem i Danmark. Det blev et tårevædet møde mellem en mor, hendes tre børn og mand, som ikke havde set hinanden i over et år.

Nyt sprog, ny kultur og en helt ny levevis. Hans verden var blevet revet op ved rødderne, da Syrien gik ind i en blodig borgerkrig. Abdul mærkede selv krigen gennem rædselsfulde oplevelser fra barndom, skoletid og ungdom. Billeder, som har indprentet sig dybt i hans hukommelse.

Men ikke længe efter, at Abdul satte sine fødder på den jyske muld, begyndte hans danske eventyr.

Abdul Hasan udendørs i Danmark

En særlig støbning

Abdul viste sig hurtigt at kunne rejse sig fra traumatiserende oplevelser og kaste sig ud i det store tag-selv-bord af muligheder, som Danmark bød på.

Inden længe var han medstifter af en YouTube-kanal om integration af flygtninge. Han begyndte på sprogskole og ingeniøruddannelse og kastede sin kærlighed over lystfiskeri. Den brugte han ikke kun til at bearbejde egne traumer, men også til at hjælpe arabiske og ukrainske flygtninge gennem deres oplevelser.

Han fandt glæden i at tjene sine egne penge, satte gamle cykler, havetraktorer og motorbåde i stand og solgte dem videre. Han startede selvstændig virksomhed og arbejdede for både private og sin kommune, alt imens han studerede.

Abdul Hasan smiler på en balkon

En fortælling med hele følelsesregistret

Abdul er godt på vej til at blive ingeniør og har samtidig haft en helt særlig næse for at opsnuse muligheder. Hans fortælling er en følelsesmæssig tour de force gennem en hård barndom i Syrien og tiden i Danmark, hvor vingerne skulle foldes ud, mulighederne gribes og en ny identitet findes.

Med sin medrivende fortælling har Abdul publikum i sin hule hånd fra start til slut. Der er hjerteskærende oplevelser, latter over sjove misforståelser og vigtigst af alt refleksion, livsgejst og livslyst.

Presse og medier

Historien er blevet fortalt

Abdul i Go' morgen Danmark

Indslag fra TV2 Østjylland

Hør historien live

En barsk historie med sprækker af lys.

Få et foredrag tilpasset jeres publikum.

Send forespørgsel